Klub Næstved - fritidsklub for udviklingshæmmede

Husker du Rebellen fra Langland?

Det gør vi i Klub Næstved, og derfor har vi inviteret rebellen til Næstved, hvor han holder et oplæg om værdier og holdninger. 

Der er TOTALT UDSOLGT til dette arrangement, der holdes onsdag den 11. maj kl. 18.30 i Gl. Ridehus, Grønnegade Kaserne, Grønnegade 10, Næstved. Dørene åbnes kl. 17.30. 

Vi opfordre dig til at læse diverse vigtige informationer i forbindelse med dette arrangement – klik HER

Rebellen_Prg1_OleSørensen2

Det er Klub Næstveds håb at Ole Sørensen kan være med til at starte en dialog i Næstved kommune, som i højere grad handler om holdninger, værdier og mennesker og ikke kun om penge og overskridelse af budgetter. (Foto: B-Film Aps ©)

Ole Sørensen er ikke en helt almindelig mand – han er en mand, der ikke kun arbejder ud fra et økonomisk hensyn, men også ud fra et menneskesyn. Dette blev fint dokumenteret i ”Rebellen fra Langeland” – en dokumentarserie som DR1 viste tidligere i år.

Ole arbejder med relationer og ASF – Almindelig Sund Fornuft – frem for diagnoser. I Klub Næstved – en fritidsklub for voksne udviklingshæmmede – bruger de menneskelighed og sund fornuft frem for teorier. Her spørger de aldrig hvad folk fejler, de blander også diagnoser med held og der er plads til alle.

Klub Næstved fandt det derfor oplagt, at invitere Ole Sørensen til Næstved. Heldigvis har han sagt ja tak til at komme til Næstved, for – på sin ligefremme og direkte måde – at tale om forholdene for de mest sårbare mennesker i vores samfund.

Så har du lyst til at opleve et oplæg med kant, og skæve vinkler på hvordan socialpsykiatrien fungerer på Langeland, vinkler og holdninger der ikke kun er relevant for psykisk syge, men også for udviklingshæmmede og hele den sårbare gruppe under Handicap og Psykiatri området, så kom til dette arrangement onsdag den 11. maj kl. 18.30. Dørene åbnes kl. 17.30, og der kan købes drikkevarer til fornuftige priser.

Det er Klub Næstveds håb at Ole kan være med til at starte en dialog i Næstved kommune, som i højere grad handler om holdninger, værdier og mennesker og ikke kun om penge og overskridelse af budgetter.

Arrangementet er åbent for alle interesserede – også for politikere og ansatte i myndighedsafdelingen. Interessen for arrangementet har været overvældende: På kun få dage var vores opslag på facebook set af over 26.000 personer, ligesom samtlige pladser er ‘revet væk’. Det er derfor ikke længere muligt at få plads til foredraget.

Har du ikke set ”Rebellen fra Langeland” kan du læse mere via dr.dk på: https://www.dr.dk/…/rebellen-fra…/rebellen-fra-langeland-1-3

I forbindelse med sidste afsnit af “Rebellen fra Langeland” i slutningen af januar 2016, kan du på Klub Næstveds facebookside læse mere om Ole Sørensen og dokumentarserien “Rebellen fra Langeland”. Du finder facebooksiden her

rebel 1_3

Rebellen fra Langeland, Ole Sørensen, der arbejder med relationer og ASF – Almindelig Sund Fornuft – frem for diagnoser, kommer til Næstved og holder et oplæg om værdier og holdninger. (Foto: B-Film Aps ©)