Klub Næstved - fritidsklub for udviklingshæmmede

Dansk Melodi Grandprix aften

Klub Næstved inviterer til stor Melodi Grandprix aften den 19. januar.

Som du sikkert ved, så afholdes Dansk Melodi Grandprix 2023 i år i Arena Næstved. Og det skal da fejres!

Klub Næstved og NSV har derfor – i samarbejde – sat hele dagen af til at varme op til det store Melodi Grandprix i Arenaen, og det gør det med forskellige arrangementer.

I Klub Næstved inviteres der til stor Melodi Grandprix aften på Valnæsvej 12, Næstved, den 19. januar kl. 18.30 til 21.30.

Her vil DJ Denner sørge for at vi alle kommer i vaskeægte Melodi Grandprix humør med en masse grandprix-sange – så husk danseskoene.

Arrangementet er GRATIS – og det er tilmed også inkl. kulørte alkoholfrie drinks.

Den store Melodi Grandprix aften i Klub Næstved er for ALLE – så du behøver IKKE at være medlem for at deltage. Men du SKAL tilmelde dig i Klub Næstved senest den 16. januar.

Der er mulighed for at tilmelde sig spisning kl. 17.00. Det koster 40 kr.

Vi ser frem til en skøn aften, hvor vi sammen skal “Male Byen rød“, “Danse i Måneskin“, “Danse Rock & Rull” – tja, der er rigelige af super skønne Grandprix sange for DJ Denner at spille denne aften.