Klub Næstved - fritidsklub for udviklingshæmmede

Generalforsamling 2021

– i Klub Næstved torsdag den 10. juni 2021.

Der afholdes generalforsamling fra kl. 16 til 17 – med valg til bestyrelsen. Det er kun medlemmer, der kan deltage i selve generalforsamlingen.

Er du medlem af Klub Næstved og ønsker at stille op til bestyrelsen, så er du velkommen forbi klubben og få taget et billede senest mandag den 7. juni.

Forslag til vedtægtsændringer skal være Klub Næstved i hænde senest fredag den 4. juni 2021.

For pårørende og venner

Efter generalforsamlingen – fra kl. 17.30 – er der mad & musik for alle tilmeldte. Her er pårørende og venner naturligvis også velkomne.

Menu: Klub Næstveds luksusgryde med ris.

Pris:

  • Medlemmer 100 kr.
  • Ikke-medlemmer 150 kr.

Traditionen tro spiller Carsten Rasmussen efter maden. Såfremt det bliver tilladt – grundet Corona – bliver der også mulighed for at danse.

Vi følger naturligvis alle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Sidste frist for tilmelding og betaling er mandag den 7. juni.