Klub Næstved - fritidsklub for udviklingshæmmede

Julefest med Butterflies

Festlighederne foregår i Klub Næstveds julesmykket have mandag den 22. november.

Klub Næstved byder igen i år på en helt fantastisk oplevelse, når vi åbner vores smukke, julepyntet have og inviterer til Julefest med Butterflies mandag den 22. november kl. 16.00 til ca. kl. 19.00.

Vi anbefaler at du tager varmt tøj på og kommer ned og nyder den fantastiske julestemning i Klub Næstveds julehave, som igen i år er pyntet flot op med lys og masser af julestemning.

Vi serverer en lækker juleplatte med:

  • Marineret sild med karrysalat
  • Fiskefilet med remoulade og citron
  • Æg med rejer, citron og mayonnaise
  • Kamsteg med rødkål og asier
  • Leverpostej med champignon og asier
  • Risalamande

Mens vi spiser spiller Butterflies stille julemusik, men efter maden sætter de gang i festen med dansemusik, så der er god mulighed for at holde varmen.

Prisen for Julefest med Butterflies er – inkl. juleplatte:

  • 235 kr. for medlemmer
  • 335 kr. for ikke-medlemmer

Hvis vejret ”viser tænder” rykker arrangementet indendørs, men så hører du nærmere.

Tilmelding og betaling senest mandag den 1. november. Du kan betale kontant i klubben, overføre til konto 9819  4583246369 eller mobilepay 284032.