Klub Næstved - fritidsklub for udviklingshæmmede

Kristi Himmelfarts musik

Kom til dobbelt koncert / dansearrangement i Klub Næstved og støt projekt “Opsparing til Ny Handicapbus”. Billetpris kun 25 kr.

Torsdag den 25. maj kl. 13.00 inviterer Klub Næstved til “Kristi Himmelfarts musik” med dans til tonerne af både blid jazz og rock musik.

Arrangementet er åbent for ALLE – så inviter kæreste, familie, venner, kollegaer, naboen osv. til en uforglemmelig musikalsk eftermiddag.

Glæd dig til et arrangement med ikke bare ét – men hele to bands:

  • Brother and Friends spiller to sæt rock. Startende med blide Shadows numre, videre over The Beatles, Gasolin og amerikansk rock, for at slutte af med Pink Floyd og Santana.

  • Kæntisnesere spiller et sæt med blid og iørefaldende jazz, bl.a. “Take it easy” og “What a wonderful world”.
Det koster kun 25 kr. at deltage i dette arrangement. Billetter sælges i Klub Næstved i vores åbningstid og ved indgangen.

Da arrangementet holdes til fordel for Klub Næstveds opsparing til en ny handicapbus, går ALT overskud til opsparingen.

Der vil være salg af pølser, øl, vin, vand, kaffe, the og kage.

Klub Næstved takker på forhånd for din deltagelse og støtte samt til de musikalske drenge, der spiller gratis ved dette arrangement.