Klub Næstved - fritidsklub for udviklingshæmmede

Luksus tur til Kroatien

Tag med Klub Næstved på en pædagog fri, 9 dages luksustur med bus til Kroatien.

Afrejse den 22. september og hjemkomst den 30. september 2018.

BEMÆRK: Der er TOTALT UDSOLGT til denne luksustur.

Kroatien er det grønne på kortet.

Klub Næstved og Ørslev Rejser har i samarbejde arrangeret en ferietur, kun for  Klub Næstveds gæster til kystbyen Selce.

Turen køres i denne luksusbus fra Ørslev Rejser.

Der er justerbare sæder, minikøkken med køleskab, CD/DVD/TV, klimaanlæg, gratis wi-fi m.m. Der er ikke toilet i bussen, men chaufføren holder pauser på steder med toilet med passende mellemrum.

Rejseprogram:

Dag 1:

Kl. 07.00.  Bussen henter os i Klub Næstved, Valnæsvej nr. 12.

Kl. 09.00.  Sejler vi fra Gedser.

Kl. 10.45.  Lægger vi til havn i Rostock og derfra skal vi køre 627 km. Til Amberg i Tyskland. Undervejs spiser vi Ørslev Rejsers medbragte mad.

Kl. 19.00.  Forventer vi at være fremme ved vores overnatningshotel, Vienna House.

Kl. 20.00.  Serveres der aftensmad.

Vienna House.

Dag 2:

Kl. 07.00.  Morgenmad.

Kl. 08.00.  Vi fortsætter turen mod Kroatien 794 km. Der holdes passende pauser og vi spiser Ørslevs medbragte frokost.

Kl. 19.00. forventer vi at være fremme ved Hotel Slaven i Selce, hvor vi skal tilbringe 5 dejlige dage.

Når vi har fået vores værelser, er der aftensmad og hygge på vores hotel.

Hotel Slaven har en fantastisk beliggenhed lige ned til stranden og kun 200 meter fra centrum af byen Selce. Der er aircondition, trådløst wi-fi, bar, restaurant, minigolf m.m. på hotellet. Det er muligt at benytte den lækre dobbeltpool på Hotel Katarina, hvis vi bliver trætte af havets brusen.

Flere informationer følger efter lidt stemningsbilleder

 
Dette er med i prisen:

  • Svend og May-Britt som frivillige rejseledere
  • Vores egen bus og chauffør
  • 8 overnatninger
  • 8 x morgen buffet
  • 8 x aftensmad incl. 1 drikkevare
  • Frokost på rejsen ud og hjem
  • 1 udflugt hvor vi skal på sejltur langs den smukke kyst, resten er en overraskelse

Dette er ikke med i prisen:

  • Frokost i Kroatien. Det er vores erfaring at der ikke er den store interesse for frokost. Derfor har vi ikke lagt dette ind i prisen. Den store morgenbuffet fylder godt og i løbet af formiddagen er der mange som lige skal smage den lækre is, lokale kager eller andre specialiteter og så er der ikke plads til frokost. De dage hvor der er stemning for frokost finder vi en hyggelig restaurant i byen, men det er ikke med i prisen
  • Drikkevarer uden for måltiderne
  • Lommepenge

Prisen for denne luksus tur i egen bus hvis du bor i dobbeltværelse er kun 7.900 kr. Hvis du skal have enkeltværelse koster det 950 kr. ekstra.

Der er tilmelding senest den 1. marts.

Der er begrænset pladser og tilmelding foregår efter først til mølle princippet. Tilmelding og betaling er bindende.

Sådan kan du betale:

  • Du kan betale hele beløbet på en gang
  • Du kan betale første rate den 1. april = 3.950 kr. – og 2. rate den 1. juli = 3.950 kr.

Der kan aftales andre betalingsmåder, så skal du bare komme og lave en aftale med os i Klubben.

Turen er pædagogfri

Du skal derfor kunne klare dig uden pædagogisk støtte. Svend og May-Britt er med som frivillige rejseledere, og kan hjælpe med praktiske ting, indkøb med fremmed valuta, finde vej, holde tider, huske ting, oplysninger om feriestedet og lignende ting.

De tilmeldte får flere praktiske informationer senere.