Klub Næstved
2019-arrangementer i billeder og ord
Nytårsfest 31.12.2019:
Så nåede vi endelig til årets sidste dag – hvor vi heldigvis igen havde et brag af en fest i Herlufmagle Hallen. Billederne herunder taler vist for sig selv. Godt nytår til alle!
Julefrokost i Klub Næstved 17.12.2019:
Julebazar og koncert i Klub Næstved 16.12.2019:
Blandt nyhederne af dekorative og opfindsomme juleudsmykning var dette hjemmelavet lokomotiv. På de efterfølgende billeder kan de se endnu flere eksempler på vores udsmykning, efterfulgt af et par stemningsbilleder fra vores julebazar og julekoncert med vores populære guitarhold.
Svovlstikkernes Julemandsløb 08.12.2019:
Julemiddag i Vallensved Forsamlingshus 02.12.2019:
Butterflies var igen-igen i julehumør ved vores dejlige julemiddag i Vallensved Forsamlingshus, hvor vi fik alle de dejlige julelækkerier, man kan ønske sig, efterfulgt af masser af dans til tonerne af musik fra Butterflies og traditionen tro fik vi også en kæmpe lagkage som lignede det danske flag.
Juletur til Potsdam 29.11 – 01.12.2019:
Jo, vi er mange der hvert år glæder os til at rejse ud på oplevelse – både i fx Danmark, Tyskland eller Kroatien. Herunder kan du se en række billeder fra vores juletur til Potsdam.
Musik & And 14.11.2019:
Traditionen tro afholdte Klub Næstved igen i år det populære arrangement “Musik & And”, hvor Carsten Rasmussen spiller dinnermusik mens vi nyder “hele molevitten” der medfølger andesteg. At det er et yderst populært arrangement ses på det næste billede (vi meldte udsolgt lang tid før selve arrangementet) og der udover finder du et par stemningsbilleder.
Fællesskabsprisen 29.08.2019:
I 2019 blev Klub Næstved indstillet til Fællesskabsprisen. Prisen blev uddelt den 29. august ved et stort arrangement på Oslo færge. Desværre blev det ikke til nogen pris, men vi er stolte over at være en af de 10 foreninger som var nomineret til prisen.
Et fællesfoto med sangeren Brian Rice blev også én af de mange oplevelser for Klub Næstved.
Et hyggeligt “fællles billede” med Pernille Rosenkranz-Theil, der er omgivet af Karsten og Isabel, efterfulgt af Kristina og Michael.
Guitarholdets 10 års jubilæum 26.09.2019:
Sommerfest 01.08.2019:
Den første torsdag i august måned havde vi – traditionen tro – sommerfest, hvor der var gratis adgang for alle …
… I år kom der over 100 personer, så vi var nød til at sætte ekstra bord ind i teltet ….
… Også udendørs var der gæster, bl.a. en Konservativ og Venstre mand ….
… Indendørs var der også ‘optaget’ af gæster …
… også naboerne til Klub Næstved kiggede forbi og nød et par timer med sang, musik og hygge….
Butterflies spillede- traditionen tro – ved Klub Næstveds sommerfest.
Der var ikke ét eneste tidspunkt at ‘dansegulvet’ var tomt. Alle hyggede sig ved sommerfesten – høj som lav, ung som ældre, handicappet, pårørende, politikere og naboer.
Formanden for Klub Næstveds bestyrelse, Isabel, får en snak med én af de mange politikere, som lagde vejen forbi klubbens sommerfest.
Et par politikere på dansegulvet, men på denne dag var det ikke borgmesteren og Sundheds- og Ældreminsteren, der var på besøg … men derimod Carsten og Magnus, som begge virker til at have ‘hjertet på rette sted’ – og at de derfor ser Klub Næstved som et perfekt sted for udviklingshæmmede.
Afslapning og hygge – jo, det er vores sommerfest. Herunder følger lidt flere billeder fra sommerfesten.
Vi havde også besøg fra Grøndalsvænge – herover, og herunder er vores Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke omgivet af Butterflies.
Udflugt til Politimuseet 17.07.2019:
I midten af juli måned havde Klub Næstved inviteret på en udflugt til Politimuseet i København.
Her fik vi en to timers guidet tur på museet af en tidligere politimand.
Inden turen igen gik mod Næstved var vi i MG Petersens Familiehave, hvor vi fik biksemad med spejlæg.
Guitarkoncert 22.05.2019:
Onsdag d. 22. maj 2019 gav Klub Næstveds Guitarhold koncert ved Grøndalsvænget Festival.
Vejret var ikke helt perfekt, men det var dog tørvejr, og -vejret på trods – var der en hyggelig stemning.
Koncerten var endnu én i rækken af koncerter i anledning af Guitarholdets 10 års fødselsdag i år.
Weekendtur til Randers 05.04-07.04.2019:
Vi bliver hentet i Klub Næstved af Ørslev rejsers VIP bus. Turen går over broen til Fyn, hvor vi holder pause og nyder det medbragte smørrebrød i det fine vejr.
Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Hotel Randers, et gammelt fint hotel med masser af historie, hvilket man kan se både på værelserne, spisesalene og møblerne. Bla. Victor Borge var en flittig gæst på hotellet, og har derfor sit flygel stående på hotellet, hvilket den kendte kunstner Kristian Hornslet benyttede sig af en morgen, til at spille et lille nummer på flygel. Aftensmaden blev serveret i en af de gamle spisesale med en hel speciel atmosfære.
Herunder ses billeder fra den første dag.
Dag 2 i Randers:
Efter morgenmaden var der tid på egen hånd i Randers by.
Til middag gik turen til Elvis museet, hvor vi startede med den legendariske Elvis burger, derefter en tur rundt på museet, og tilbage til hotellet hvor et lækkert aftensmåltid ventede.
Herunder ses billeder fra dag 2.
Dag 3:
Efter morgenmad var det tid at tjekke ud fra hotellet og sætte kursen mod Hvidsten Kro, med en spændende historie.
Der skete det, at 4 gårde på egnen nedbrændte, og da de skulle genopføres dukkede der en frisk tømmersvend op ved navn Peder Fiil. Han forelskede sig i en rig gårdmandsdatter, men den unge Peder passede ikke lige ind i gårdmandens drøm om den ideelle svigersøn. En aften sad det unge par på heden bag en høj og drøftede deres fortvivlede situation. Tilfældig stod præsten Blicher på den anden side af højen og kunne ikke undgå at høre deres samtale. Han tænkte over situationen, og tilbød de to unge, at de på et nærmere bestemt tidspunkt kunne møde op på præstegården i Spentrup, så ville han i al hemmelighed vie så de blev mand og kone.
Dagen kom! De mødte op i deres pæneste tøj. Imidlertid var hendes far vågnet op af middagssøvnen og anede uråd. Han styrtede i raseri op til præstegården og nåede døren ligesom Blicher skulle til at tage afsked med de nygifte.
»A forbyder!! « – råbte faderen, hvortil Blicher roligt svarede: » – De to er nu mand og kone. « Modsat de fleste Blicher fortællinger fik historien en lykkelig udgang: » – Kærligheden gjorde gårdmanden blød og han modtog dem som mand og kone på sin gård. «
Da det unge par fik sønnen Niels, og han blev voksen, købte de Hvidsten kro til ham i 1884. Han giftede sig med Nicoline, og parrets navne lød i almindelig tiltale »Kro Peder« og »Kro Line«. Det var et nøjsomt og flittigt par, som følte det som en pligt at medvirke til at højne moralen på egnen. Deres valgsprog var: »Alting med måde! «
Hvidsten Gruppen. |
I 1943, søgte modstandsbevægelsen pålidelige folk til at modtage faldskærmsjægere, våben og ammunition. Flemming Juncher på Overgård, som samlede alle de jyske modstandsbevægelses tråde, havde sagt om Marius Fiil: » -Kan I få ham med, er han bedre end nogen anden!«
Marius havde aldrig lagt skjul på sit nationale sindelag. Han havde rejst sin egen genforeningssten ud mod landevejen. Ingen skulle være i tvivl. Han var dansker. Da opfordringen kom til at forsøge at danne en modtagelsesgruppe, slog han til. Sammen med sin søn og svigersøn lykkedes det ham at samle en gruppe brave mænd fra egnen, og de farefulde modtagelses- aktioner foregik ovre i Blichers gamle plantage. Og dermed havde man fået etableret den første gruppe, som modtog våben fra luften i Jylland. Området var ideelt. Betegnes af engelske rapporter som en af landets bedste modtagelsespladser. Var vild og utilgængelig for dem, som ikke var stedkendt i området. Det gik godt et år. Men d. 11 marts 1944 kl. 6.15 om morgenen blev kroen omringet af gestapofolk under ledelse af gestapochef Schwizgebel. I kroen blev Marius, sønnen Niels, svigersønnen Peder Sørensen, døtrene Tulle og Gerda arresteret. Far, søn og svigersøn blev skudt af Tyskerne d. 29 juni – og Tulle og Gerda kom i tysk fængsel. Da krigen var forbi, blev det besluttet at grave de 8 mænds urner ned på en hjørnegrund, hvor vejen gennem Hvidsten møder vejen til Spentrup. Det skete d. 16 juli 1945. På mindestenen står følgende navne udover medlemmer af Fiil familien: Søren Peter Kristensen Albert Carlo Ivertsen Niels Nielsen Kjær Johan Kjær Hansen Henning Andersen Vi spiste den kendte æggekage lavet efter Gudruns berømte opskrift i en af de gamle stuer, hvor der bla. lå en stor stak gamle gæstebøger. På væggen hang der gamle billeder bla. af Marius Fiil. Derefter gik turen tilbage mod Sjælland og Klub Næstved. |
Herunder ses billeder fra den sidste dag:
På den sidste dag var der selvfølgelig også tid til hygge, en pibe tobak og fejre en fødselar.
Kaffe og politik 25.03.2019:
Folketingspolitiker Magnus Heunicke og Borgmester Carsten Rasmussen besøgte Klub Næstved, der samtidig havde inviteret alle interesserede til arrangementet “Kaffe og politik”. De to politikere fortalte om hvordan beslutninger i Folketinget har indflydelse på Næstved Kommunes beslutninger.
Det var en rigtig god aften, hvor der også blev stillet spørgsmål til de to politikere. Herunder følger lidt billeder.
Inden selve arrangementet hyggede de to politikere sig med brugerne af Klub Næstved – her i caféen – siden deltog de også i madklubbens skønne måltid.
Sølv til hockeyholdet 23.03.2019:
Klub Næstveds hockeyhold, sluttede sæsonen 2018/2019 med en flot andenplads og sølvmedaljer. Herunder lidt flere billeder af de dygtige spillere.
Madklub 28.02.2019:
På et helt almindelig torsdag – den sidste dag i februar måned – var der livlig aktivitet i køkkenet. Her blev der arbejdet på højtryk for at få sammensat den lækre menu til dagens madklub. På de næste billeder kan du se billeder af den indbydende mad, mens det sidste billeder viser, hvor mange der deltog ved denne torsdags madklub-dag: I alt 47 personer.
Koncert på Samværs- og Aktivitetstilbuddet, Otterupvej, 20.02.2019:
I anledning af Klub Næstveds guitarhold i år kan fejre 10 års jubilæum giver de en række koncerter. Denne onsdag midt i februar måned spillede guitarholdet på Samværs- og aktivitetstilbuddet på Otterupvej. Herunder følger en kort video samt lidt billeder.
For at se videoen, så klik HER
Koncert i Dalmose Hallen, 02.02.2019:
I år kan Klub Næstveds populære guitarhold fejrer 10 års jubilæum. Årets første koncert afholdte de den første lørdag i februar måned i Dalmose Hallen, hvor de gav en forrygende koncert – endda med gæsteoptræden af borgmester Carsten Rasmussen. Denne optræden – samt flere af guitarholdets øvrige numre – kan du se på vores facebookside, hvor vi har samlet en række videoer. Du finder vores facebookside her
Har du også lyst til at gå til sang- og/eller guitarundervisning i Klub Næstved så kan du komme og prøve det gratis 1-2 gange. Læs mere om undervisningen her