Klub Næstved - fritidsklub for udviklingshæmmede

Klub Næstved

2020-arrangementer i billeder og ord

Julekoncert med Klub Næstveds guitarhold 09.12.2020:

Tag et smut med til Klub Næstveds julekoncert med vores populære guitarhold. Hvis du vil se en lille ca. 3 minutters video fra koncerten, så klik HER

Julekoncert med Butterflies 23.11.2020:

Pga. COVID19 var der tale om både en udendørs og siddende julekoncert, da Butterflies spillede i Klub Næstved denne november-aften. Klub Næstveds hyggelige juleby i haven dannede de perfekte rammer for koncerten. Herunder kan du se nogle stemningsbilleder.

Sommerfest 06.08.2020:

Butterflies er altid på pletten, når Klub Næstved inviterer til sommerfest. Herunder stemningsbilleder fra sommerfesten.

Hele haven var skridtet af og delt op i sidde zoner, ligesom stole og bænke var sat med den rigtige afstand.

100 elastikker var talt op i forskellige farver, som skulle agere ’adgangsbånd’, så vi hele tiden vidste at vi ikke var for mange til festen.

Der var skilte som fortalte hvor mange der måtte være i teltet, stå i kø ved baren, sidde ved bordene osv.

Paraplyer var foldet ud ved scenen, så alle blev mindet om at vi også skulle holde afstand til Butterflies. Både Oliver og Hanne nød at sidde foran de populære musikanter, der spillede op til dans.

Når dansen går lystigt, kan det være svært at huske det med afstand. Derfor havde vi lånt en masse paraplyer, som blev brugt som afstandsmåler på dansegulvet. Det medførte mange smil, grin og nye danseformer, fx twist med paraply til melodien ”Let´s twist again”.

”Den lille Ole med paraplyen…”. Nå nej, det er da Jytte, som ellers dansede med mange af de andre festglade mennesker, men lige her blev hun ’fanget’ med kameraet i en syngende dans med sig selv og paraplyen.

Ved sommerfesten blev – traditionen tro – Æresmedlemsprisen uddelt af Borgmester Carsten Rasmussen, som også er Klub Næstveds første Æresmedlem. I 2020 gik prisen til Githa Nelander, medlem af Næstved Byråd.

Isabel Nielsen, der er formand for Klub Næstveds bestyrelse, ses her sammen med Githa Nelander, der netop havde fået overrakt både blomster og beviset på, at bestyrelsen havde valgt netop hende som æresmedlem.

Sankt Hans arrangement 23.06.2020:
Sankt Hans med grill-hygge; Vi havde nogle super hyggelige timer sammen –  – hver for sig.

Koncert i Dalmose Hallen 01.02.2020:

Igen i 2020 deltog Klub Næstveds guitarhold i et musikalsk arrangement i Dalmose Hallen, hvor bl.a. også Sunshine Band gav koncert. Her på siden kan du se lidt stemningsbilleder fra en herlig dag.

Indvielse af ny klubhus 27.01.2020:

 

Michael og Michael – tv. Michael Perch, formand for omsorgsudvalget, stod for den officielle indvielse af Klub Næstveds nye klubbus, og efter hans tale, klippede han den røde snor, assisteret af Michael Pedersen, klubbussens faste chauffør.

Klubbussen er uundværlig for de mange medlemmer i forhold til at de selvstændigt kan komme til og fra klub og fritidsaktiviteter. Derfor har det haft høj prioritet at skaffe penge til en ny.

Marianne Olsen og Michael Perch, der begge er med i Omsorgsudvalget, var blandt nogle af byrådspolitikerne, som deltog i indvielsen af Klub Næstveds nye bus.

Glæden var stor, da det efter mere end tre års ventetid lykkes at få finanseringen af en ny, brugt klubbus på plads. Der var selvfølgelig inviteret gæster til bobler og snack mandag den 27. januar 2020, hvor bussen officielt blev indviet med tale ved Michael Perch, som også klippede den røde snor og bagefter var en fyldt bus på en tur rundt i byen, med de to chauffører Michael og Michael.

I dagens anledning overlod vores faste chauffør, Michael, nemlig rattet til Formand for Omsorgs og Forebyggelsesudvalget, Michael Perch.

Turen gik bl.a. forbi Rådhuset, hvor Borgmester Carsten Rasmussen blev samlet op, hvorefter han tilsluttede sig festen i Klub Næstved. 

Tak for donationer fra:

  • Brand af 1848
  • Sparekassen Trelleborg
  • Konsul Jorcks og hustrus Fond
  • IF Lemvig Müllers Fond
  • Nanny Jacobsens Fond
  • Lions Club Næstved afd.

Støtte ved arrangementer:

  • Ældresagen Fuglebjerg
  • Rude Bylaug
  • Kyse Smedie
  • Salg af diabetes lodsedler
  • Honorar fra klubblad
  • Byens butikker samt Sct. Jørgens Parks Butikscenter, der har doneret gaver til lotteri
  • Lotteri ved sommerfest og andre fester

Også en tak til:

  • Alle de frivillige, som har arrangeret lotteri, solgt lodsedler, nøgleringe m.m.
  • Guitarholdet, der har doneret penge, som de har modtaget fra flere koncert- arrangementer