Klub Næstved
2021-arrangementer i billeder og ord
Winther Wonder Land i Klub Næstved, december 2021:
Klub Næstved fik en 3. plads i Julelys konkurrencen, som var udskrevet af Ugeavisen Næstved og Lokalforsikring. Herover ses forsiden af avisen, og lige herunder selve artiklen. Men: Du kan også selv komme med en tur rundt i Klub Næstveds smukke julehave i en to minutters video. Den finder du lige under denne artikel.
Lidt om videoen til “Winther Wonder Land i Klub Næstved”: På en tur rundt I Klub Næstved julehave, kan du opleve JUL med stort. Det starter ved døren, hvor du kan få et overblik over de mange forskellige vinterlandskaber der er i haven. Går du tættere på vil du se en kæmpe julemand der er gået i læ i en iglo, mens en snemand tager en skitur i baggrunden uden at støde sammen med Santas slæde som er ved at lette. Så går turen hen forbi eskimoerne, videre til skøjtebanen hvor pingvinerne og snemand Frost holder til. Trolde igloen har fået en plads ved siden af julemandens iglo, hvor han sidder og varmer sig ved pejsen. Juletoget kører forbi isflager med isbjørne og søløver og så er vi tilbage ved hoveddøren, efter at have passeret nissernes dør, hvor vi lige tager et kig indenfor. Ned af gangen hvor det ”sneer” fra loftet med julestemning og selvfølgelig stopper vi til sidst op under misteltenen!
Julebanko & flæskesteg 02.12.2021:
Julebanko og flæskesteg, et rigtigt julehygge arrangement. Vi startede med hyggeligt julebanko ….
… med ‘jule-hygge-gevinster’. Og efter et par timers julebanko, sluttede vi arrangementet af med ….
… ‘flæskesteg med det hele’, der blev serveret kl. 17.30.
Julefest med Butterflies 22.11.2021:
Årets julefest med Butterflies blev holdt i det fri, så vi også havde mulighed for at nyde den flotte, julepyntede have.
En del af gæsterne til vores Julefest med Butterflies er ved at finde sig til rette i vores have.
Vi tog vintertøjet på og lod Butterflies spille op…..
… mens vi serverede en lækker juleplatte ….
…. og bagefter blev der danset til musikken – leveret af Butterflies siddende her på den overdækket græs-scene.
Butterflies har tommelfingrene oppe – for de nyder altid at komme til Klub Næstved og spille for alle de glade mennesker i klubben.
Musik & And 11.11.2021:
Disse tre ’gutter’ tager godt imod os ved indgangen til aftenens arrangement. I øvrigt blot en lille forsmag på årets smukke juleudsmykning i Klub Næstved….. Men nu inden for døren til en skøn duft af and med tilbehør….
Fra køkken til servering i salen, hvor and med alt i tilbehør blev nydt med velbehag.
Musik & And var i øvrigt første arrangementet efter ombygningen (den væltede væg mellem gang og sal), så i år var pladsen ikke så trang, som den plejer at være – selvom der var mange gæster.
Efter den skønne menu – med and og alt i tilbehør – blev det tid til at få rørt sig lidt. Så Carsten Rasmussen satte sig klar og spillede op til dans….
Og naturligvis var mange klar til at ‘slå sig løs’ på dansegulvet ved endnu en skøn aften i Klub Næstved.
Mobilt valgsted 25.10.2021:
I Klub Næstved sørgede tre valgtilforordnede for at afstemningen til Kommunalvalget 2021 foregik korrekt.
Der var stor interesse for at stemme. At det hele foregik i et byggerod, og at baren kun kunne betjenes gennem stemmeteltet blev taget med et grin og godt humør. Ventetiden blev fordrevet med en omgang ”Gæt og Grimasser”.
Vælgermøde 04.10.2021:
Det var småt med pladsen – men ikke med spørgelysten – da Klub Næstved denne mandag i oktober havde inviteret til vælgermøde.
De politiske kandidater fik testet deres paratviden om Klub Næstved. Her er klubbens formand omgivet af Carsten Rasmussen (S) og Nicolaj Hamann (DF).
Der var dyb koncentration fra både Anette Brix (KF) og Githa Nelander (NB), da de besvarede spørgsmål om klubben. Sammen med Jan Allan Andersen, fra Alternativet, svarede kandidaten fra Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige rigtigt på spørgsmålene.
Jette Leth Buhl, SF, i dialog med et par af vælgerne, bl.a. – overfor sig – Elena Nielsen, som bidrog med flere konkrete løsningsforslag i løbet af aftenen.
Stort set alle partier var repræsenteret, og de fremmødte politikere sad spredt ud rundt omkring ved bordene, sammen med vælgerne og tæt på kaffe og kringle.
Fællesskabsstafetten 20. & 21.09.2021:
Denne mandag var Klub Næstved synlig på P-pladsen foran Sct. Jørgens Park. Det var i forbindelse med Fællesskabsstafetten. Klub Næstveds guitarhold gav også en koncert og TV2 Øst kiggede også forbi, og bragte et indslag i deres nyhedsudsendelser denne aften. Herunder finder du billeder fra Fællesskabsstafetten fra den 20. september, men også et par billeder – nederst – fra den efterfølgende dag, hvor Klub Næstveds bus kørte stafetten videre til Toksværd Ældre Motion.
Koncert med Zididada 16.09.2021:
Åhh, jo – vi elsker musik i Klub Næstved. Og denne aften tog vi til Herlufholm kirke, hvor vi var til en skøn koncert med Zididada, som vi også var så heldige at blive fotograferet sammen med.
May-Britt Bay Hansen – 40 års jubilæum, 10.09.2021:
Det er ikke dagligdag at en socialpædagog kan fejre 40 års jubilæum i kommunen, men det kunne May-Britt Bay Hansen i år. En skøn dag med godt humør og en yderst smuk kage, som symboliserede de 40 år.
Borgmester Carsten Rasmussen – og i øvrigt også æresmedlem i Klub Næstved – var blandt de mange gæster, som kiggede forbi for at lykønske May-Britt.
Michael Schultz og Isabel Nielsen, næstformand og formand i Klub Næstved, holdt en fin tale for May-Britt, ligesom der bl.a. var sang og musik – alt sammen i May-Britt og klubbens ånd.
Ole Sørensen, bedre kendt som “Rebellen fra Langeland”, og kendt fra TV samt for hans holdninger og arbejde med psykiatrien – tog turen fra Langeland til Næstved for at lykønske hans 40-års jubilar og hilse på de mange brugere af Klub Næstved, som han også har fået et nært forhold til.
May-Britt blev glædeligt overrasket, da hun så hendes modstander på Hockey-sidelinjen, Vera, som er Hockey-træner for Klub Fri. De to har kendt hinanden som modstandere fra banen i de sidste ca. 30 år, men også som venner udenfor banen i ligeså lang tid.
Githa Nelander, fra Ny Borgerlige, kom også forbi og ønskede tillykke.
Morten Dahl (rød polo-trøje) og Carsten Rasmussen holdt tale for May-Britt, ligesom Carsten overrakte hende jubilæumsgaven fra Næstved kommune.
Her ses en del af de flotte gaver, som May-Britt velfortjent modtog på festdagen.
May-Britt har ikke just ry for at stå forrest i køen for at få opmærksomhed. Men nu takker nu alligevel for en dejlig festdag, og sender især en særlig tak til sine fantastiske kollegaer i klubben, som gav hende præcis den dag, som hun ønskede sig.
May-Britts tre nærmeste kollegaer, Maria, Svend og Anne, sender hun en særlig tak til – for at give hende præcis den dejlige festdag, som hun ønskede sig.
Foredrag med Michael Perch 18.08.2021:
I midten af august havde Klub Næstved besøg af Michael Perch, medlem af Næstved Byråd.
Michael holdt et farverigt, humoristisk og personligt oplæg om det at være politikker, og om det politiske liv i Byrådet bag lukkede døre.
Michael startede i politik da han var 17 år, hvor han på opfordring af Magnus Heunicke meldte sig ind i Socialdemokratiet.
Så det var et oplæg som var interessant og præget af lang erfaring og mange oplevelser i det politiske liv.
Klub Næstved var de første som så Michael Perchs valgplakat til KV 2021.
Sommerfest 05.08.2021:
Vi elsker traditioner – også vores årlige sommerfest den første torsdag i august, hvor alle er velkomne til vores gratis arrangement med masser af lækker mad, hygge, underholdning med Butterflies, som spiller op til dans. Se videoen herunder, samt en række stemningsbilleder.
Butterflies spillede traditionen tro op til dans ved sommerfesten – se flere billeder længere ned…. lige herunder finder du tre billeder med Isabel, formand i Klub Næstved, som dels blev fotograferet med et par af gæsterne, herunder Venstre-politiker Kristian Skov-Andersen, men også Hanne blev forenet med først Isabel og senere af Butterflies.
Jane havde også en helt fantastisk fest på dansegulvet …..
Sæbebobler i massevis – jo, i Klub Næstved forstår vi os på masser af festligheder og hygge i hinandens selskab. Vi er mange som allerede glæder os til Sommerfesten den første torsdag i august 2022.
Generalforsamling 10.06.2021:
Efter generalforsamlingen den 10. juni 2021 ser den nye bestyrelse således ud, forrest fra venstre: Jytte Kingo, næstformand Michael Schultz og formand Isabel Nielsen, samt Thomas Jakobsen, der er ny i bestyrelsen. Bagerst fra venstre ses Keld Pedersen, Jesper Gericke og Peter Thomsen, samt Poul-Erik Larsen og Michael Pedersen, der ved denne generalforsamling blev valgt som suppleanter.
Efter generalforsamlingen spillede Carsten Rasmussen – og så bød arrangementet både på lækker mad, dans i det fri – med sikker afstand ved hjælp af paraplyer – hygge m.m., som kan ses på billederne herunder:
I baren står Poul-Erik altid klar med sit smil og diverse drikkevarer på køl.
Carsten Rasmussen sidder klar til at spille op til både ‘syng med’ og dans i det fri.
Vil du se nye billeder af bestyrelsen, så klik HER
Sjællandsfestival på storskærm 27.05.2021:
På grund af Corona pandemien blev sidste års Sjællandsfestival aflyst – det blev den tildels også i år. Dog valgte man at lave en Sjællandsfestival via nettet, og i Klub Næstved havde man – med hjælp fra AV-Concept – sat en storskærm op i det store festtelt i haven, hvorfra Sjællandsfestivalen kunne opleves i lyd og billede. Herunder følger lidt stemningsbilleder fra arrangementet.
Før selve musikken fra Sjællandsfestivalen 2021 startede på storskærmen, så fik Klub Næstveds næstformand, Michael Schultz, som er kendt for at elske alt ved Elvis Presley – endda så meget, så han både kan synge og lave danse-moves, som Elvis – overrakt dette maleri. En donation fra nogle af de musikere, der tidligere har spillet med selve Elvis Presley. Schultz var for nogle år siden så heldig at møde et par af musikerne, være med til en koncert – og sågar komme op på scenen og synge med dem. Ved torsdagens Sjællandsfestival på storskærm fik han så gråd i stemmen og nærmest tårer i øjnene af beundring for dette maleri.
Udflugt til Slagelse Lystskov 17.02.2021:
Onsdag den 17. februar var Klub Næstved på udflugt til Slagelse Lystskov, hvor vi så Light in Nature.
En dejlig adspredelse i en ellers Corona stille hverdag.
Herunder følger lidt flere billeder fra udflugten.