Klub Næstved - fritidsklub for udviklingshæmmede

Sommerferie til Stettin

Tag med Klub Næstved på 4 dages sommerferie med bus til Stettin fra den 7. juli til den 10. juli.

Klub Næstved og Ørslev Rejser har i samarbejde arrangeret ferieturen med vores egen bus og chauffør på hele turen, så alt kommer til at foregå i et stille og roligt tempo.

Du skal kunne klare det meste selv, men vi kan hjælpe med praktiske ting eks. indkøb med fremmed valuta, finde vej, holde tider, huske ting, oplysninger om feriestedet og lignende ting. Har du brug for mere hjælp er du velkommen til at tage din støtteperson med.

Dette er med i prisen:

  • Vores egen bus og chauffør
  • 3 overnatninger i dobbeltværelse på hotel som ligger midt i Stettin (skal du bo i enkeltværelse koster det 250 kr. ekstra)
  • 3 x morgen buffet
  • 3 x aftensmad incl. 1 drikkevare
  • Frokostbuffet på færgen med drikkevarer på rejsen ud og hjem
  • Små udflugter i løbet af ugen, som vi selv planlægger sammen med chaufføren.

Dette er ikke med i prisen:                                                                                                            

  • Frokost i Stettin (Det er vores erfaring at der ikke er den store interesse for frokost, derfor har vi ikke lagt dette ind i prisen. Den store morgenbuffet fylder godt og i løbet af formiddagen er der mange som lige skal smage på lokale specialiteter og så er der ikke plads til frokost)
  • Drikkevarer uden for måltiderne
  • Lommepenge i zloty og lidt euro til turen i Tyskland

Prisen for denne luksus tur i egen bus, hvis du bor i dobbeltværelse er: KUN 4.175 kr. Hvis du skal have enkeltværelse koster det 250 kr. ekstra.

Vigtige datoer:

Der er begrænset pladser og tilmelding foregår efter ”først til mølle princippet”.

Tilmelding senest den 17. marts. Tilmelding er bindende, det betyder at du skal betale for turen selv om du ikke deltager.  

Betaling senest den 1. juni. På konto nr. 9819  4583246369, eller kontant i klubben.

Du skal selv sørge for at du har en rejseforsikring og afbestillingsforsikring.

De tilmeldte får flere praktiske informationer senere.

Program for rejsen:

Dag 1:

Opsamling i Klub Næstved og herefter til Gedser, hvor vi skal med færgen til Rostock. Vi nyder en frokostbuffet på færgen og inden turen går videre fra Rostock er der stop ved Calles grænsehandelbutik. Vi ankommer til Radisson Blue Hotel Szczecin kl. 17.30, hvor vores værelser og middag er klar.

Dag 2:

Morgenmad og kl. 10.00 kører bussen til et kæmpe marked, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord. Vi er tilbage på hotellet ca. kl. 13.00, og derefter er der tid på egen hånd, gå en tur i byen eller hygge på hotellet som har indendørs swimmingpool, sauna, tyrkisk bad og meget mere. Igen aftensmad på hotellet.

Dag 3:

Morgenmad, kl. 10 udflugt til Flohmarkt ved Linken og vi er retur på hotellet først på eftermiddagen. Igen mulighed for at gå tur i byen eller nyde hotellets muligheder for aktivitet. Middagen spises på hotellet.

Dag 4:

Morgenmad og kl. 8.30 kører vi fra hotellet mod Rostock. Igen er der frokostbuffet incl. drikkevarer på færgen, forventet ankomst til Gedser kl. 15.30 og derefter kører bussen til Klub Næstved.

Du skal selv sørge for transport til og fra klubben.

Vi skal bo på Radisson Blue Hotel …

… som tilbyder indendørs pool, sauna, tyrkisk bad.

Stettin er en smuk gammel by, og vores hotel ligge centralt for at gå på opdagelse i byen.