Klub Næstved - fritidsklub for udviklingshæmmede

God motion med venskab

Klub Næstveds hockeyhold er klar til Special Olympics 2016.

Motion er én ting, mens venskab er noget, der vel nærmest ikke kan købes for penge.

Vi møder tre af Klub Næstveds hockeyspillere: Dennis Laursen, 36 år, Karsten Andersen, 43 år og Susanne Mortensen, der – med sin alder på 60 år – er ’alderspræsident’ og i øvrigt også er den spiller på holdet, der har spillet hockey i flest år – siden 1986.

De er alle tre enige om, at hockey ikke kun handler om god motion – venskab og sammenhold er en ligeså vigtig del, når de hver torsdag drager til sportshallen på Sydpolen i Næstved, hvor de i halvanden time spiller hockey.

A_5546Her ses en del af Klub Næstveds hockeyhold, der deltager ved Special Olympics 2016.

”Det er sjovt at spille hockey, og det er rigtig god motion”, siger Susanne, der – selvom hun er ’alderspræsident’ – sagtens kan følge med de yngre deltagere.

Karsten og Dennis er enige med Susanne, og Karsten påpeger endvidere, at venskab er en ligeså vigtig del af den ugentlige træning.

”Vi har et godt sammenhold og det er vigtigt”, siger Karsten, der tidligere har deltaget ved Special Olympics.

A_5541

Selvom der ’kun’ er tale om træning, så tager alle hockey spillerne det ganske seriøst, når der er hockey på programmet i Klub Næstved.

De glæder sig alle tre til at repræsentere Næstved ved Special Olympics 2016 i Holstebro. ”Vi håber naturligvis at vinde, men gør vi ikke, så er det bare surt show”, siger Dennis.

A_5546

Ud over kampene ved Special Olympics 2016 ser både Susanne, Dennis og Karsten frem til det sammenhold og hygge, der er ved et stævne som ved Special Olympics.

I forbindelse med Klub Næstveds deltagelse ved Special Olympics har Næstved kommunes aktivitetsmidlerne støttet med 20.000 kr. og Holmegaard Heldagsskole har støttet med spillerdragter til samtlige 35 deltagere.

A_5553

Blandt Klub Næstveds hockeyhold er – fra venstre – Karsten Andersen, 43 år, Susanne Mortensen, 60 år, og Dennis Laursen, 36 år.

A_5541Susanne Mortensen er – med sine 60 år – ’alderspræsident’ på Klub Næstveds hockeyhold og samtidig er hun den på holdet, der har spillet hockey i flest år. Her er hun ’kampklar’ med support fra én af holdets trænere, Svend.